torsdag den 24. januar 2008

Den nye dannelsesplatform

WOW.....

Er det ikke som om børnene bare opstår inde i billederne?

Deltog igår i konferencen Afsluttende temadag for Circle Computer Club og hørte oplæg om den nye dannelsesplatform for børn og unge i bibliotekerne.

Begrebet dækker over de krav, som vidensamfundet stiler til børn og unges omgang med alle typer af medier som f.eks. bøger, video, billeder, lyd m.m. Læs mere om projektet.

CCC var et projekt, der skulle lære børn i alderen 10-13 år at bruge computeren på en kreativ måde. Børn fra seks lokalbiblioteker i Århus deltog.



Kilde: Billederne er lavet af Reem fra Gjellerup og Mathias fra Fritidshjemmet Grundtvigsvej i Århus. Se alle portrætterne i Galleriet. Link til www.aakb.dk/CCC

tirsdag den 22. januar 2008

Søg i Bibliotek.dk fra din blog

COOL...

Bibliotek.dk har lavet en wigdet til meningmands hjemmeside og blog. Har prøvet at ændre i højde og bredde for at skubbe funktionen ud til højre og lave en mindre og smallere udgave. Det er ikke lykkedes endnu, men det er på vej...



Set nyheden hos e-klumme, som har parret funktionen med søgning på del.icio.us

lørdag den 19. januar 2008

Tæt på en alien


Vi er nogle, der ikke har drømt om andet i årevis. Hemmeligt naturligvis. Men denne dag skulle det lykkedes at komme i kontakt med både det indre og det ydre rum. På én og samme tid.

På den japanske kunstner Mariko Moris udstilling på ARoS var det muligt at komme helt tæt på en af de små blå rumvæsener, som fik lys i øjnene og hjertebanken, når man lagde sig på knæ og gav den en krammer.

Udstillingen 'Oneness' er magisk og kan manipulere med dit indre væsen på den absolut mest charmerende måde. Du kan lige nå det, den lukker ned den 27.januar.

Kilde: Billedet er fra
hobbelink
.

tirsdag den 8. januar 2008

Litteratursiden for fulde sejl


Litteratursiden.dk har fået fået tilsagn om fortsat støtte til drift og til udvikling af Bibliotekstyrelsen.

Hvad betyder det?

At du kan forvente, at folkebibliotekernes magasin om skønlitteratur udvikler sig, så du både kan fortsætte med at holde dig orienteret om den nyeste udvikling indenfor skønlitteraturen - og fortsat kan bidrage med din viden om læseoplevelser, vurderinger og holdninger.


Vi barsler med nye tiltag af siden, som er klar om ca. 1/2 - 1 år. (med forbehold for ændringer)

Læs mere på Biblioteksstyrelsens hjemmeside - under Referat af Koordinationsgruppemøde fra 4. december og offentliggjort den 18.december.

Billedet er fra da.wikipedia.org/wiki/Sejl

tirsdag den 25. december 2007

Det kimer nu til lønfest?


Jingle bells...jingle bells

27.december sender jeg den sidste opgave til Bibliotekskolen og det første job er i hus. Jeg har fået tilbudt en forlængelse af min ansættelse på Litteratursiden.dk med tre måneder med start fra 1.januar. Kontrakten er ikke endeligt forhandlet på plads med hensyn til antallet af timer. Men det bliver med bibliotekarløn i stedet for studieløn.

Min sidste opgave er en undersøgelse af læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i Århus i forbindelse med læringsforløbet 23ting og er udarbejdet sammen med Christina Andersen.

mandag den 19. november 2007

BogForum 2007

Årets bogmesse blev et populært tilløbsstykke og litteratursidens stand var velbesøgt.
Læs artikler om Bogforum 2007 på Litteratursiden.dk om interview med Jens Blendstrup, Kim Leine og Lisbeth Nebelong.
Læs også om læserne, der erobrede scenen og Peter Adolphsens millioner af historier.

Se flere billeder af Litteratursidens stand på flickr

lørdag den 3. november 2007

De valgte den forkerte i LO

Nederlag til Tine Aurvig-Huggenberger

Æv, æv, æv. Ved formandsvalget i LO fornylig valgte medlemmerne Harald Børsting fremfor Tine Aurvig-Huggenberger. Med bare 17 stemmer. Det er til at tude over. Der er åbenbart stadigvæk masser af gammeldags mandehørm, der florerer mellem LO´s medlemmer. For det er da klart for enhver, hvilke af de to kandidater, der havde den største indsigt og pondus og det rette blik på fremtiden.

Men Tine, hvis du hører mig, så tag kampen op. Stil op til folketinget, udnyt den viden du har om samfundet til at gøre en forskel. Måske kan du lige nå det!

Hvis Paula Larrain kan, kan du også!

NB: Billedet er fra www.aurvig.dk

fredag den 2. november 2007

Vi ses på BOGFORUM

Programmet fra BOGFORUM på gaden
Nu kan du godt begynde at glæde dig. Programmet fra Bogforum er på 'gaden' og det er muligt via nettet at sammensætte sit helt eget unikke program med nogle få klik.

Sammensæt dit eget program ud fra over 800 arrangementer.

Litteratursiden.dk finder du på stand 85. I år sætter vi læseren i centrum og for første gang kan man opleve en af vores virtuelle læseklubber live. Læs mere om Litteratursidens progam.

På Bogforums hjemmeside kan du være med til at stemme på kandidaterne til Danske Banks Litteraturpris. Danmarks største litteraturpris på kr. 300.000 kr.
I år står valget melllem Pia Tafdrup for digtsamlingen 'Tarkovskijs heste,Jens Smærup Sørensen for slægtsromanen 'Mærkedage' eller Carsten Jensens skrønefortælling 'Vi, de druknede'.
Stem på din favorit på Danske Banks egen hjemmeside. Prisen uddeles søndag 18.november i Forum.

Litteratursiden i 3D

Litteratursiden flager udenfor Info Island

Besøg forfattergalleriet, deltag i bogdiskussioner og få guidede ture til andre litteratursteder i den virtuelle verden. Vi eksperimenterer med litteraturformidling i Second Life i november måned. Og du er inviteret.

Læs mere på Litteratursiden.dk - også om hvordan du kan deltage.

Besøg os i Second Life (her skal du have et virtuelt alter ego kaldet for en avatar)

søndag den 28. oktober 2007

Årets 1.julebryg

Kongens Bryghus

'Julemumme' er navnet på juleøllen fra Kongens Bryghus. Det er en friskbrygget ale, krydret med bl.a. vanillie og nelliker og skal være et godt bud på hvilken øl de drak i slutningen af1800-tallet.
Jeg synes, det overraskende var en let øl, som gemte lidt for meget på sin smag af de overdådige krydderier. Lidt Skuffet.
Billedet stammer fra Kongens Bryghus egen hjemmeside og viser ikke julemumme men en taffeløl. Billedet af juleøllen er endnu ikke lagt på hjemmeiden.