Jeg nåede målet: 23 små skridt ind i en ny verden23ting, synes jeg, har været en tumleplads og en platform for at 'komme i kontakt med andre' på HB - og samtidig lære om de nye muligheder på internettet. Det sjoveste har været at dele oplevelserne omkring web 2.0. Især med de kollegaer, som man vidste, der læste ens blogindlæg og gensidigt udvekslede kommentarer med. Det var også sjovt at skrive kommentarer til folk, man ikke kendte så godt. Og når man så mødte dem rundt i gangene på biblioteket, i kantinen, på trappen, så kunne man lettere udveksle alt om vind og vejr.
Det har været et fint rum at udforske nyt i, bl.a. fordi man ikke skulle komme frem til ét rigtigt facit. Og det er både meget mærkeligt og meget berigende at se, hvor forskelligt, vi griber det an.
Men jeg savnede et forum at snakke med de andre i. Til trods for kommunikationen på gangene, kantinen og trappen. Hér kunne vi hurtigere have uddelt bandeord og roser ...og evt. udvekslet ideer til, hvordan man holder styr på alle sine brugernavne, pasord m.m.
Jeg er en de heldige, der har haft tid nok. Jeg arbejder 15 timer om ugen på Litteratursidens redaktion og studerer resten af tiden og jeg ofte brugt noget af min lørdag på at lave opgaverne. Jeg har været topmotiveret for at deltage, fordi mit valgfag på Biblioteksskolen i foråret handlede om virtuelle biblioteker og web 2.0 og fordi jeg arbejder på et af netbibliotekerne.
Efter afslutningen på undervisningen, havde jeg bare lyst til at kaste mig over alle de her fantastiske tiltag og undersøge, hvad der var godt og skidt....og se perspektiverne for bibliotekernes digitale services. Og det har jeg så gjort. I sommerens løb har jeg også færdiggjort min bachelopgave som er en sammenlignende analyse af brugerens rolle på Litteratursiden.dk og LibraryThing.com.
23 ting kom altså som sendt fra himlen. Men jeg kunne bestemt ikke have undværet den teoretiske del, der introducerer til begreber som 'the perpetual beta', 'wisdom of the crowds', 'the long tail' etc. og hele baggrundshistorien om Tim O'Reillys forsøg på at definere web 2.0. Noget som var med til at give web 2.0 mening for mig.
Web 2.0 rummer en klar udfordring om at inddrage brugeren på bibliotekets hjemmesider til gavn for formidlingen og brugerens udvikling af informationskompetencer. Klart, at det ikke er alt fra web 2.0, der er lige godt til alle former for formidling på alle tidspunkter, så der skal vælges til og fra. Jacob Nielsen har også været ude og advare mod, at alle hjemmesider fra nu af udelukkende skulle fokusere på brugerdeltagelsen.
Udviklingsarbejdet på Litteratursiden, mener jeg, er styrket af at flere fra redaktionen har deltaget i 23ting. Nu har vi, udover den viden vi havde i forvejen, også en fælles ramme at tale ud fra. Pt. arbejder vi i øjeblikket på at udtænke nye funktionaliteter, der kan forbedre brugernes muligheder for at skabe og dele viden med hinanden. Udvekslingen af ideer foregår bl.a. ved hjælp af Googles dokument-dele program.
Privat har jeg taget en lang række af programmerne til mig som: del.icio.us (brugte jeg også før), google reader, flickr, LibraryThing (jeg vil altså ha' en t-shirt). Og så er det fedt med flere musikoplevelser online. Havde en ipod i forvejen og ved, hvor lækkert det er, når man er ude at rejse eller bare sidder i tog.
Jeg har især været glad for Google-reader, som jeg bruger hver dag til at holde sammen på mine nyhedsfeeds. (Jeg skal huske indimellem at gå ind på hjemmesiderne/blogsene og følge en evt. debat, der ligger i kølvandet af blogindlægget). Og YouTube er et kanon værktøj til at få visuelle informationer om hvad som helst, som jeg er overrasket over. Jeg er vild med at tagge og lave tagclouds, som jeg synes er helt uundværlige, når man først er blevet vænnet til. Wikier har ikke det været det store hit hos mig endnu, har ikke haft noget behov og det irriterer mig stadigvæk, at jeg ikke kunne få programmet ODEO til at fungere.
NB: Kan se på Brittas blog, at Erling har fundet et andet program, der kunne funke. Det krøver en undersøgelse.
Mødet med Second Life blev en stor oplevelse, især fordi jeg havde været derinde før og havde haft en halvlunken mavefornemmelse og ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle bruge det til. Det ved jeg stadigvæk ikke, men suset ved at dale ned i en ny verden, hvor jeg kunne flyve og tale med andre i talebobler. Det var en cool oplevelse.
Okay, indrømmet, det her er blevet alt for langt.
