Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børn. Vis alle opslag

lørdag den 16. februar 2008

Bibliotekar i børnehøjde

Har flyttet kontoret til Kolding. Arbejder nu som vikar i børneafdelingen i det nye Hovedbibliotek.

Det er svært at få armene ned. Her er masser af plads til brugerne, tid til at vejlede og masser af sollys, som kommer ind overalt i denne fantastiske bygning.

Biblioteket stod klar i 2005.

Få mere at vide om det fysiske biblioteksbyggeri og forandringsparatheden hos både borgere og medarbejdere i "FYSISK BIBLIOTEKSBYGGERI
I DISKURSIV KONTEKST"
-
et speciale på Kandidatuddannelsen, Danmarks Biblioteksskole, forår 2006. Af: Kent Gottschalk Hansen & Tine Rugaard Møller

Billedet er fra ovennævnte speciale og viser børneafdelingens x-rum på Kolding Hovedbibliotek. Her er både computere og spil for små og større børn og samtidig plads til at lege og udfolde sig.

torsdag den 24. januar 2008

Den nye dannelsesplatform

WOW.....

Er det ikke som om børnene bare opstår inde i billederne?

Deltog igår i konferencen Afsluttende temadag for Circle Computer Club og hørte oplæg om den nye dannelsesplatform for børn og unge i bibliotekerne.

Begrebet dækker over de krav, som vidensamfundet stiler til børn og unges omgang med alle typer af medier som f.eks. bøger, video, billeder, lyd m.m. Læs mere om projektet.

CCC var et projekt, der skulle lære børn i alderen 10-13 år at bruge computeren på en kreativ måde. Børn fra seks lokalbiblioteker i Århus deltog.



Kilde: Billederne er lavet af Reem fra Gjellerup og Mathias fra Fritidshjemmet Grundtvigsvej i Århus. Se alle portrætterne i Galleriet. Link til www.aakb.dk/CCC