torsdag den 5. juli 2007

Trafikken kan måles

Hvordan finder jeg ud af om der overhovedet er nogen, der læser min blog?
Der findes rigtig mange gratis programmer på nettet, også services på en platform, så man ikke behøver hente noget program ned til sin computer. Spotplex.com er en af dem.

For at måle trafikken på min blog skal jeg hente en lille kode ind på min blog og vupti kan jeg se trafikken for indlæg og besøg. (samme procedure som med de små koder fra del.icio.us og på librarything). Har du også fået lyst til at måle trafikken?

Man gør følgende:
  • gå ind på Spotplex.com
  • klik på 'get your spotplex code for your blog'
  • indtast data om blogtype og beskrivelse og emailadresse
  • Klik på Submit og et vindue dukker op med en lille kode, som man skal kopiere.
  • Nederst i vinduet er der en en knap: install your code på din blog, klik tilføj widget. (Den beder selvfølgelig om at man logger sig ind på bloggen, hvis man ikke allerede er det.)

Og vupti er den lille feature placeret øverst i menu sammen med 'om mig' osv. Inde i fanebladet layout kan man evt. flytte funktionen ned i bunden.

Nu kan man så holde øje med hvor mange der har besøgt ens side. Et diagram viser trafikken for i dag, den sidste uge, måned, 3 måneder, år. COOL. Nu skal jeg teste funktionaliteten og se om den lever op til mine forventninger.

Lov om lystlæsning

Lov for lystlæsning

1. Læs hvad du har lyst til
2. Læs hvor du har lyst
3. Læs når du har lyst
4. Lær mens du læser
5. Grin mens du læser
6. Græd mens du læser
7. Del dine læseoplevelser
8. Læs bøger på PC, iPod og papir
9. Det er altid OK at læse
10. Du bestemmer om bogen er god - drop den dårlige
(Litteratursiden)

lørdag den 30. juni 2007

Hvem opfandt lørdagen II



Lørdag bliver jeg aldrig træt af. Det undrer mig egentlig, at jeg hver uge kan glemme, hvordan det er at at holde fri. Men så er det gode selvfølgelig, at man kan komme i tanke om det igen. At holde fri er nemlig ikke bare at holde fri. At holde fri handler om at kunne dykke ned i nogle midlertidige lakuner, nogle frihedsrum af en slags, man slet ikke vidste fandtes. Både mentalt og fysisk. Jeg havnede i ét af dem på Café Moccacity i Munkegade.

Læs anmeldelsen på Mangospot.

fredag den 29. juni 2007

At være gruppe på messenger

At være én er rart, at være to kan være dobbelt så rart, mens tre simpelthen er himmelsk.

I dag havde vi i redaktionen på Litteratursiden - Gitte, Marit og undertegnede - for første gang en gruppesamtale på Messenger. Sat i gang af hende Marit, den umådelige ....Og det er da et fint værktøj at kommunikere i. Det går så fort. Man skal selvfølgelig lige tænke på tiden, fordi det er så hyggeligt at smalltalke og give den gas!

Glæder mig til resten af redaktionen er koblet op.

lørdag den 23. juni 2007

Forandringswiki

Har redigeret indlæg i wikipedia før - opfordret af Lennart Björneborn fra Danmarks Biblioteksskole. Første gang var med en smule ærefrygt. Men det skal jeg da lige love for, at man hurtigt kommer udover.

Har nu redigeret i artiklen på den danske wikipedia om Litteratursiden, bla. ved at lave tilføjelser om udviklingen hen imod større brugerdeltagelse. Se de nyeste ændringer på artiklen Litteratursiden.dk på wikipedia. Klik f.eks. på fanebladet historik.

Nødråb: Nogen, der ved, hvordan man laver et link til læseklubben inde i teksten på wikipedia?

Jeg bliver ved med at oprette interne links til wikipedia, der vil have mig til at lave en ekstra artikel om læseklubben. Også selvom jeg klikker på den eksterne linkfunktion.

Hmm.. kan godt lade sig gøre! Men ikke foreneligt med artiklens øvrige link-etikette. Wikipedia er nok ikke interesseret i links inde i artiklen linker væk fra siden. Men vil gerne samle de eksterne links i bunden. Virker logisk.

Millioner af dollars fra DR

Hvem skulle have troet det? Har DR ikke problemer nok i forvejen med et for dyrt byggeri i millionklassen og fyringer af medarbejdere i hundrevis. Og nu kaster mastodonten ovenikøbet millioner af dollars i grams til alle, der gider at samle dem op.

Godt nok er det fiktive millioner, der kun kan bruges til at købe et bestemt produkt for. Cykelryttere i verdens hårdeste cykelløb: Tour de France. Men er man (stadigvæk) cykelentusiast er det også godt nok.



DRs
Tourmanager-spil er åbent. Vær med til at sætte hold for 50 millioner dollars i gratis startkapital og dyst med en række cykelentusiaster fra tour-start i London den 7.juli og frem til Paris den 29.juli.

Læs mere på DRs tour side og sæt dit eget hold.

Billedet er fra
wjarettcs konto på flick.

torsdag den 21. juni 2007

Gensyn med Marlowe

Gunnar Staalesen og Raymond Chandler. To forskellige verdensdele, to forskellige tider, to forskellige mænd. Og alligevel er der meget tydelige aftryk i sprog og stil, som henrykker og gør én så glad.

Varg Veum er en vellykket pastiche (fint ord) på Chandlers berømte detektiv Philip Marlowe. Man kluklér af begejstring. Men engang var jeg fortvivlet. Jeg havde læst alt af Dashiell Hammet, alt af Chandler, forkastet de amerikanske forsøg på femikrimi, opdaget de nordiske og fandt så Dan Turells snurrige detektivromaner om den navnløse. Også han havde sine forbilleder. Og også dette fik en ende. Men NU er redningen kommet og han hedder GUNNAR STAALESEN.

For et halvt år siden var det Arne Dahl og Stieg Larsson, og de er der jo sådan set stadig....ikke at forglemme Ellroy!

Tornerose sov i hundrede år er simpelthen en klassiker. Læs
anmeldelsen på Litteratursiden.

Jeg læste i øvrigt Camilla Läckbergs "Stenhuggeren" samtidig med "Tornerose...." og hvis man fik nok af parforholdsproblemer, bleskift og politisk korrekte politimænd, der holder ind til siden, når de skal tale i telefon af hensyn til trafikken- er det et en lise at læse en æstetsik og stilistisk nydelse, hvor den knap så korrekte Veum må skylle et par Akvavitter i halsen mens han reflekterer uhyre morsomt over de karakterer han støder ind i - i sin fiktive verden.

Fik jeg sagt noget om plottet? Nåh....

lørdag den 16. juni 2007

Lørdag - en fantastisk opfindelse

Hvem opfandt lørdagen? Den, hvor man har fri og kan gøre hvad man vil. Sommerlørdage i regnvejr kan være nyttige til mange ting. Læsning er f.eks. en af de ting. Måske den 24.ting.

På bordet ligger en krimi af Gunnar Staalesen. Hvis den lidt ældre mandlige synsvinkel bliver for mærkelig er Camilla Lâckbergs nyeste femikrimi parat til at tage over. 'Aminas breve' af Jonas T. Bengtson og 'Champagnepigen' af Leonora Christina Skov vil også gerne ind og konkurrere om lørdagen...

torsdag den 14. juni 2007

Conference-Dinner Elevations

Middagen på Varna den 12. juni var en eventyrlig oplevelse, ikke mindst på grund af omgivelserne. Og naturligvis deltagerne. Jeg fik snakket med bibliotekschefer og projektledere fra USA, Finland, Litauen, Sverige og Danmark.

Det er mig, der står i grøn nederdel med en brun lædertaske over skulderen!

onsdag den 13. juni 2007

Redaktionen på Litteratursiden


gruppe1
Originally uploaded by Lotte Thomhave
Team Litteratursiden live i Odense til redaktionsmøde.