Gensyn med Marlowe

Gunnar Staalesen og Raymond Chandler. To forskellige verdensdele, to forskellige tider, to forskellige mænd. Og alligevel er der meget tydelige aftryk i sprog og stil, som henrykker og gør én så glad.

Varg Veum er en vellykket pastiche (fint ord) på Chandlers berømte detektiv Philip Marlowe. Man kluklér af begejstring. Men engang var jeg fortvivlet. Jeg havde læst alt af Dashiell Hammet, alt af Chandler, forkastet de amerikanske forsøg på femikrimi, opdaget de nordiske og fandt så Dan Turells snurrige detektivromaner om den navnløse. Også han havde sine forbilleder. Og også dette fik en ende. Men NU er redningen kommet og han hedder GUNNAR STAALESEN.

For et halvt år siden var det Arne Dahl og Stieg Larsson, og de er der jo sådan set stadig....ikke at forglemme Ellroy!

Tornerose sov i hundrede år er simpelthen en klassiker. Læs anmeldelsen på Litteratursiden.

Jeg læste i øvrigt Camilla Läckbergs "Stenhuggeren" samtidig med "Tornerose...." og hvis man fik nok af parforholdsproblemer, bleskift og politisk korrekte politimænd, der holder ind til siden, når de skal tale i telefon af hensyn til trafikken- er det et en lise at læse en æstetsik og stilistisk nydelse, hvor den knap så korrekte Veum må skylle et par Akvavitter i halsen mens han reflekterer uhyre morsomt over de karakterer han støder ind i - i sin fiktive verden.

Fik jeg sagt noget om plottet? Nåh....