'Hun' er altså Dorthe Nors. Forfatteren til romanen 'Soul', der udkom i 2001. Og som jeg skrev om i artiklen Ind i Litteraturen på Litteratursiden.dk.
På Litteratursidens temadag i Vejle i dag var hun absolut et af højepunkterne i et spækket program. "Forfatter er ikke noget man bliver, det er noget man opdager man er, og bliver ved med at udforske".
Udover at fortælle (meget uhøjtideligt) om sin egen vej til at fortælle historier, fik vi et kig ind i det 'allerhelligste'. Nors læste op af en endnu upubliceret novelle med titlen 'Vinterhaven'. Den var intet mindre end fremragende, ålestramt komponeret, rytmisk forførende og en vidunderlig balance mellem jegfortællerens skrøbelighed og forfatterens skråsikre humor.
Siden 'Soul' har hun udgivet to andre romaner på Samlerens forlag, 'Stormesteren' i 2003 og 'Ann Lie' 2005. Hold øje med den kommende novellesamling, 'Kantslag'.
Læs mere om Dorthe Nors på Litteratursiden
Læs anmeldelsen af Dorthe Nors debutroman fra 2001 på LitteratursidenEller gå ind på Dorthe Nors egen blog..
1 kommentar:
Hej Lotte - og TAK! Fedt, at du kunne lide novellen. Nu føler jeg ligefrem skrivekløe efter at komme igang med de 5 sidste noveller, som jeg mangler!
Det var godt at være nede hos jer til Litteratursidens temadag.
kh Dorte
Send en kommentar